Præmie til Out Of Love på Jægersro.

Team Fachman havde i dag Out Of Love og Nadja Gry til start på Jægersro.
Out Of Love - 5 løb spor 1.
Out Of Love fik et sukkerløb af Anders i dag og fik en perfekt ryg at gå på undervejs i løbet. Det blev således først 3 par udvendig og senere 2 par udvendigt, men i sidste sving slap kræfterne desværre op.
Resultat nr. 6,
Præmie 2.000 kr.
Dagens løb kan ses på dette link.

Nadja Gry - 6 Løb spor 3.
Fornuftigt med fra start og efter 500 meter en god position i 2 par udvendig.
Fik desværre ryg på en hest, som helt mistede pusten med 500 meter til mål, som trak Nadja Gry ned som sidste hest med 350 meter til mål.
Anders fik midt ind på opløbet angrebsplads og Nadja Gry afsluttede rigtig godt af.
Nadja Gry viste god form og vi er optimistiske frem mod næste start, hvor vi håber på lidt mere løbsheld.
Resultat Uplaceret.
Dagens løb kan ses på dette link.
Vi har efterhånden flere gange nævnt staldens flotte præmieprocent og den statistik holder stalden også efter dagens starter.
Stalden har således startet 33 gange i de første to måneder i 2011 og af disse har staldens heste været i præmierækken i de 19 af starterne.
Stalden har tjent 91.919 kr til hesteejerne i de første 2 måneder af 2011. (Nutella med i denne beregning), hvilket er en pæn fremgang i forhold til sidste år.
Travbanen.dk er et besøg værd her til aften, hvor forsiden igen har Team Fachman på forsiden (Pif).
Skrevet af Ulrik.


