Ny mand til hjemmesiden.
Pæsentation af vores nye web mand.
(Ulrik ny mand på hjemmesiden).
Team Fachman er stødt på Ulrik i forbindelse med vores Paris tur i Januar måned og sammen med hans bedre halvdel nød vi et par dage i Paris sammen. Ulrik har stået for hjemmesiden i et par uger og vil fremover være manden der skriver her på siden.
Ulrik har fået besked på at skrive et par linier om sig selv.
Jeg er kommet på Charlottenlund travbane siden 6 års alderen og interessen fra sporten er kommet igennem mine forældre, som er kommet på Amager banen og Lunden før min tid.
Jeg er fast gæst til lundens løbsdage og følger dansk travsport tæt. Jeg har tidligere lavet hjemmesiden trav-tips.dk og har samtidig været med i forskellige tiltag for at udbrede kendskabet til dansk travsport.
Min familie og jeg har i dag anparter i 6 travheste, som vi følger.
De seneste par uger har jeg været med rundt på de danske og svenske baner for at se travsporten for en anden vinkel end den jeg kender.
Jeg vil prøve at være med så meget med på ture, som det er muligt og som der er brug for mig og samtidig være behjælpelig med de ting jeg kan bidrage med.


