Ny rekord på Falster.

Team Fachman havde igår aftes 6 køreture på Nykøbing Falster Travbane.
Nutella var dagens første i aktion i dagens 3 løb.
Anders fik Nutella godt fra start og fik kort efter start placeringen, som 1 hest udvendig. Det blev senere til 2 par udvendigt indtil sidste sving, hvor der ikke var mere at skyde med. Nutella blev 1 hest udenfor præmierækken.
Quantum Diamond 5 Løb.
Quantum Diamond var en gæstekøretur,som Anders havde fået af sine Bornholmske forbindelser. Det viste sig at være en yders positiv køretur og efter en god start blev det til ryg på den førende. Det blev desværre ikke til angrebsplads og Quantum Diamond bliver en meget positiv nr. 3 i løbet.
Det bliver samtidig til en rekord forbedring på 2 sek for Quantum Diamond.

Like A Prayer 6 løb.
Like A Prayer overraskede positivt senest i hård modstand i monte og igen denne gang med vogn var Like A Prayer godt gående.
Anders er godt med fra start og får først placeret Like A Prayer i ryggen på den førende og den position bliver sidenhen til en 3 par indvendig. Anders finder angrebsplads i starten af opløbet og Like A Prayer runder 4 heste på de sidste 250 meter og går i mål som nr. 3.
Det var en rigtig fin præstation af Like A Prayer.

Log På Bambussalg 6 Løb.
Løb senest en16 tid i Odense efter pause.
Bjarke Haagensen valgte at fyre godt og grundigt op bag Log På Bambusslag og efter 300 meter sad Bjarke Haagensen og Log På Bambussalg i 2 par udvendigt fra startspor 10. Den position blev efterfølgende til 3 par udvendigt.
De sidste 500 meter blev der kørt i et langt hårdt tempo og det gør det svært at tage meter ind fra baghestene.
Log På Bambussalg ender uplaceret, men viste igen fin fart.

Maybe Laser 7 løb.
Rene Jonassen havde denne gang fået køreturen bag Maybe Laser og den køretur forvaltede han godt.
Maybe Laser bliv taget roligt fra start og fandt hurtigt positionen som 4 par udvendigt. Den position bibeholdes til midt i løbet, hvor positionen bliver til en 5 par udvendigt. Rene Jonassen trækker Maybe Laser ud til angreb i sidste sving og runder flere trætte heste.
Det bliver til en 5 plads for Maybe Laser på fin afslutning.

Den unge Daniel Bang havde fået chancen bag Jaco i aftenens 8 og sidste løb. Det var hårde betingelser på forhånd med 60 meters tillæg på sprint, men Daniel fyrede godt op under Jaco og havde ind på første langside allerede kontakt med de bagerste i feltet.
Et kedeligt uheld for 3 konkurrenter ødelægger Daniels køretur, som er tvunget til at korrigere Jaco for at undgå uheld. Det kostede en galop og chancerne for den unge mand, som ellers havde fået tændt godt op under Jaco til dagens start.


