Olympia Hill i ny rekord.

Olympia Hill var i dag i aktion i dagens 3 løb.
Anders og Olympia Hill havde trukket det kedelige startspor 11.
Anders reagerede hurtigt, da et hul opstod kort efter startbilen havde sluppet og ind i første sving lå Olympia Hill således allerede nr. 3. Det blev til 500 meter, som første hest i 2 spor.
Olympia Hill bliver afløst efter 500 meter og sidenhen hedder positionen 2 par udvendig. Den position bibeholdes indtil sidste sving, hvor Olympia Hill bliver trukket ud til angreb i ryg på den senere vinder af løbet. Der er dog ikke helt store at skyde med til sidst. Det skal siges at Olympia Hill ikke har startet siden 23/2, så det er ganske flot at sætte rekord efter en sådan pause.
Olympia Hill kommer i mål på 17.0 over de 2000 meter, hvilket er ny rekord for hesten. Det er hele 0.4 sekund hurtigere end den tidligere rekord.
Pif og Nubia var begge ude i rutineløb og fik begge lidt meter i benene. Startlisten til næste onsdag er kommet og her er Pif til start i 4 løb. Startlisten kan ses her.
Maybe Laser blev godkendt i monte med Kristina Jensen på ryggen i en flot tid. Maybe Laser blev godkendt i tiden 17.2 over de 2100 meter. Det skal siges at monteløbet d. 16/3 på Charlottenlund travbane blev vundet i 16,8 så det er en flot tid Maybe Laser kommer hjem på i dette prøveløb.


