Sejr og gode præstationer på Falster.
2 Løb 4 Log På Bambussalg.
Kristina Jensen fik en fornuftig start med Log På Bambussalg og gav hende et godt løb undervejs.
Log På Bambussalg angriber ind i sidste sving og afgør det til sin fordel ind på opløbet til en ganske sikker sejr. Log På Bambussalg vinder i den gode tid 16.9.
Kristina Jensen rider sig op på en delt førsteplads på Nykøbing Falsters monte liste efter dagens sejr.
5 Løb 8 Out Of Love.
Havde i dag et yderligt startspor med hurtige heste inden for sig. Vi chancede invendigt og fik hullet i starten af opløbet. Out Of Love afsluttede fint til en 3 plads og viste fremgang fra de seneste starter.

8 Løb 8 Jaco.
Fik et fint løb af kusken undervejs men 2700 meter er lige i overkanten. Jaco holdte godt ved til slut og kom i mål som nr. 4.
Vi har lagt dagens løb op på Team Fachmans Youtube kanal, som også kan ses på dette link.
Anders rundede i dag de 400.000 kr i indkørte præmier med egentrænede heste. Vi har samtidig opdateret på tider og indtjening på dagens startende heste oppe i menuen staldliste.


