Team Fachman på farten igen..
Så er der meldt til ugens kommende løb. Team Fachman tager igen til torsdagsløb på Nykøbing-Falster Travbane og igen afsted søndag til Lunden i Charlottenlund. En af de heste vi ser meget frem til at se er uden tvivl anpartshesten Pif. Pif starter på søndag i prøveløb og træningen herhjemme har været super optimal og hun har været rigtigt fin, så vi glæder os meget til at se anpartshesten Obelix og familie ejet Nutella´s lille søster Pif i fri trav på lunden på søndag. Nutella skal vi se torsdag på Falster og det skal blive sjovt at se om hun er lige så fin og velafbalanceret som senest på Lunden, hvor hun gik et godt løb, kun slået på stregen.
Senere på ugen vil der følge kuske kommentar fra Anders F. Jensen.
Som noget nyt vil vi fremover ca hver 14. dag skrive lidt om de personer/anpartsforeninger el andet der er tilknyttet stalden.

Nutella i hendes sejr på Charlottenlund Travbane.


