Ny rekord og en 2 plads til Rup.

7 Løb nr. 7 Rup.
2000 Meter Autostart.
Kommentar: Vi havde i dag talentfulde Rup ude på dagens løbsdag på Charlottenlund travbane. Rup havde det kedelige startspor 7 og var på forhånd ikke spået de store chancer af banens spillere.
Anders tog Rup rolig fra start og placerede sig i 4 par indvendigt. De første 500 meter blev kørt i 16 tempo med Rup placeret, som nr. 4. Den førende hest åbner de første 1000 meter i 18 tempo.
Anders sætter sig ud i 2 par udvendigt med 500 meter tilbage og får lokket Jens Simoni ud i positionen på den førende hest. Rup bliver sendt afsted ind i sidste sving og tager meter ind på de førende. Den førende hest slår over i galop og desværre kan Anders ikke køre for fuldt med Rup, da Rup er meget skæv og det bliver i en tæt duel til en 2 plads til Rup.
Løbet kan ses på dette link.
Rup har aldrig været ude af top 3 i fejlfri udgave. I 6 starter er det således blevet til 4 top 3 placeringer.
Vi har opdateret vores galleri og opdateret på tider og indtjening på staldlisten.



