Tirsdagen står i Sveriges tegn.
Tirsdag den 29/6 drager Team Fachman til det store Sverige. Det er ikke svært at glæde sig til at se de store heste i aktion efter en week-end med så stor succes på ponytravbanen og nej Kamilla har stadig ikke fået armene ned og der skal nok også meget til. Med i transporten til Sverige har vi Nadja Gry og Maybe Laser og det skal blive spændende at se, hvad de kan drive det til.
Aftens program:
1. Løb ca kl.18.25.
5. Løb, 2140 m voltestart.
Nr. 6 Nadja Gry.
Virker til at være på vej frem i formen og var ikke langt fra sejren senest. Konkurrencen er helt anderledes her, men hun er normalt god til at løbe med, hvis hunn sidder med helt fremme undervejs. Er ikke helt uden chance for at få en præmie.
6. Løb,1640 m, autostart.
Nr. 6 Maybe Laser.
Kusk: Per Norstrøm.
Fik en fortjent sejr i sin seneste start og er ligeledes på vej op i form. Er også i hårdere konkurrence end normal og skal nok listes lidt med i første omgang.


